Efter 3 dage uden bad og en masse mudder, glædede vi os vildt meget til at komme frem til hotellet ved Inle Lake og få et varmt bad og ikke mindst se pigerne igen.

Da vi ankom havde de allerede haft 2 overnatninger og de havde haft lige så dårligt vejr, som vi havde haft. Så de havde stort set bare hygget i deres vandbungalow, som de var blevet opgraderet til, da de havde 4 overnatninger der.

Vi kom med solen og varmen, så Aura forsøgte sig med en svømmetur i poolen……men selvom det var varmt i vejret, var poolen MEGET kold. Så det var kun barbiedukkerne der kom under vand.

Udsigten over Inle Lake fra vores hotel

Efter 2 dage var Aura allerede godt kendt på hotellet og hun blev vartet op som en prinsesse. Her komme de med en stol specielt lavet til hende, så hun kan sidde og spise i den perfekte højde.

Da vi ankom til hotellet fik vi at vide, at Ole og Gitte også var checket ind. Faktisk havde de fået værelse lige ved siden af os. Gitte og Ole er vores venner Janne og Henriks søster og svoger. Vi vidste godt at de også skulle rejse rundt i Burma samtidig med os, men det var da lidt pudsigt, at vi lige var ved Inle Lake samtidig. Her får vi noget aftensmad.

Vi måtte selvfølgelig prøve den lokale rødvin. Det er ikke det bedste vin har smagt, men den kunne da drikkes.

Vores 1. hele dag ved Inle Lake, skulle selvfølgelig bruges på en tur rundt på søen. Så vi lejede vores egen båd og besluttede os for at tage til de hængende haver og Fisherman’s Village først

Inle Lake er mest kendt for deres mange fiskere, som fanger fisk på en helt speciel måde. Her bruger denne fisker net, samtidig med at han navigere båden rundt med sit ben. Dette er helt specielt for denne sø.
Nogle af dem bruger også dette net, som de sætter ned på bunden (søen er ikke særlig dyb), og stikker så et spyd ned i, i håb om, at en fisk er kommet i nettet.

Her er en fisker på vej ud for at fiske.

Det er helt vildt at se, hvordan de lever på søen. Her ses deres hængende haver, hvor de dyrker alle deres grøntsager.

Vi fik mulighed for at komme op i et bambustårn, selvfølgelig mod betaling, så vi kunne nyde udsigten over søen og haverne.

Bagefter prøvede Bo at gå på en af disse haver. De er virkelig flydende og han stod i vand til knæerne, så man må sige, at planterne får rigeligt med vand.

Han skulle også prøve at sejle båden med benet, men det gik ikke så godt og heldigvis faldt han ikke i vandet. Det er nemlig ret svært at holde balancen på et ben på en gyngende båd.

Vi så denne lille gut selje i sin egen båd…..men de kan jo også lige så godt lære det fra starten af, da det jo er deres eneste måde at komme rundt på.

Her bliver der ordnet fiskenet.

Den lokale skole

Købmanden

Lige bag ved Fisherman’s Village boede vores bådfører og vi var så heldige at blive inviteret indenfor.

De havde ikke mange møbler, men de havde dog en fladskærm og nogle store højttalere

Og ja, der var fælles soveværelse……de havde 3 børn, som alle var i skole, da vi kom forbi

De havde også rimelig flotte toilet- og badeforhold uden for.

Vi blev inviteret på grøn te i deres “sofa-arrangement”, som var de eneste møbler de havde.

Bagefter tog vi til et sted ved søen, hvor der var “Hot Spring”. Vi skulle dog lige gå 2 km fra søen og derop og vores bådfører ventede trofast i de 4 timer vi var væk.

Der blev både solet og badet i de varme bassiner

Og de lavede også lækkert frokost.

Dagen efter valgte vi at tage på “Five days marked”. Dette marked flytter rundt hver dag i 5-dage. Det er sælgere fra hele egnen der sælger på dette marked og de har så 5 faste byer, de tager rundt til. Den ene af byerne er faktisk Kalaw, men det havde lige været der dagen før vi kom. Så det var lidt heldigt, at vi så nåede det ved Inle Lake.

Der bliver solgt alt fra mad til tøj og soveniers.

Efter en times tid, havde vi fået set markedet og sejlede over til en lille fabrik der lavede paraplyer. Og ja, vi har købt nogle med hjem, de er nemlig ret flotte.

Ham her står og laver træet til paraplyerne

Og hende her sørger for at male dem.

Både i Burma og det nordlige Thailand lever Karen folket. Kendetegnet ved dem er, at kvinderne får ringe rundt om halsen. De starter i 16 års alderen med at få en ring på og så får de en ny ring på hvert år til de bliver omkring 30.

Disse piger ser forholdsvis unge ud. Vi havde dog ellers fået at vide af vores guide på trekket, at de unge ikke havde lyst til at have ringe på, hvilket er forståeligt nok uanset tradition.

Da vi kom tilbage fra vores tur, havde vi lige nogle timer, inden vi skulle videre og ind til byen Nyaung Shwe, hvor natbussen til Bagan skulle køre kl. 19.00. Så nogle fik lige hygget ved poolen inden.

Hver anden dag om eftermiddagen var der sejlkonkurrene/opvisning foran hotellet. Tror mest det var opvisning, da de skiftedes til at vinde.

Mellem konkurrencen viste 2 fiskere, deres teknik med at sejle.

Så var det tid til afgang og her vinker Gitte og Ole farvel. De havde lige en overnatning mere, inden de skulle videre til Yangon.

Og her er Sabine og Aura klar til at sejle den næste halve times tid.

Men der gik dog ikke længe før Aura sov. Det er helt vildt, som hun kan sove alle steder.