Vi ankom til Nyaung Shwe kl. halv fem om eftermiddagen. På vores busbilletter stod der nemlig, at bussen kørte kl. 19.00 og at vi skulle være der en time før afgang. Og vi skulle jo lige finde ud af, hvor bussen kørt fra.

Vi blev selvfølgelig sejlet af vores bådføre, som vi havde brugt alle dagene.

Her er alle mand på fast jord igen……inkl. fotografen

Vi fandt hurtigt stedet hvor bussen kørte fra og her fik vi oplyst, at bussen først kom kl. 20.00. Så vi havde lige nogle timers ventetid. Der lå dog en dejlig restaurant lige ved siden af så tiden gik rimeligt hurtigt. Bussen kom allerede 20 minutter i 8, men kørte først kl. 21.00!

Vi havde regnet med at ankomme til Bagan, iflg. vores busbilletter, kl. halv 4 om morgenen, så vi havde faktisk købt en overnatning samme nat, så vi kunne gå direkte i seng, når vi ankom. Bussen kom dog først til Bagan kl. 5, men det var nu dejligt at kunne ligge sig i en rigtig seng i nogle timer inden morgenmaden.

Da vi havde lovet Aura, at vi ikke skulle lave noget den første dag, gik Bo og jeg en tur i bydelen Nyaung U, som vores hotel lå i, mens Aura og Sabine slappede af på værelset.

Her får Bo den gule make-up på, af en fra hotellets personale

Er han ikke skøn?

På vores lille tur, kom vi forbi denne indiske restaurant og vi synes at det var et sjovt skilt. Vi fandt senere ud af, at det har været Top Choice i Lonely Planet, så vi spise der samme aften og ja, det var super lækkert.

Vi så også disse “pige” munke gå rundt og bede om mad.

Og her ses vores hotel, som godt kunne ligne en indgang til en pagode med de 2 figurer på siderne.

Om eftermiddagen var det tid til hygge i poolen.

Sidst på eftermiddagen gik vi hen til en nærliggende Pagode, som hedder Shwezigon.

Vi havde dog ikke været der længe, før de første kom og spurgte, om de måtte blive fotograferet med Aura.

Ja, det er ikke kun børn der vil fotograferes med hende.

Det endte dog med, at det igen blev for meget og vi måtte bede folk stoppe, da der pludselig havde dannet sig en ring rundt om Aura og folk kom løbende dertil. Heldigvis respektere de et nej og går, så snart der bliver sagt stop. Men denne gang var det lige voldsomt nok. Vi har efterfølgende talt med en guide fra Burma og hun fortalte, at de er vant til lyshårede børn, men at grunden til at Aura er så populær er, at hun har så langt hår og er utrolig smuk. Tror hendes mor blev lidt stolt der!

Da vi kom ud af Pagoden hoppede vi på en hestevogn…..det skulle jo også lige prøves.

Næste morgen havde vi lejet en bil og chauffør for en hel dag. Pris kr 175,- fra kl. 8.00 til 18.00. De fleste vælger at køre rundt i Bagan-området med knallert, men det var ikke en mulighed for os, når vi har Aura med.

Bagan er den burmesiske kulturs udspringskilde. På blot 250 år blev her fra år 1100 bygget mere end 10.000 pagoder til Buddhas ære, og selvom der nu kun er godt 3.000 af dem tilbage, er det helt fantastisk at se. Området er på over 40 kvadratkilomenter, så vi nåede ikke det hele på en dag….selvom vi havde 10 timer.

Vi startede dog turen med at køre til et kloster for hjemløse unge. Det er nemlig altid muligt i Burma at bo på et kloster som munk, hvis man ikke har noget sted at bo. Her er de ved at blive undervist.

Og dette er spisesalen.

Vores første stop var ved en pagode, hvor der lå denne stupa bagved, som man kunne kravle op på. Det er nok et spørgsmål om tid, hvor længe det er muligt.

Udsigten var i hvert fald fantastisk.

Ja, det er ikke kun Aura der bliver fotograferet sammen med de lokale. Dette er en mand fra Mandalay, der gerne ville fotograferes sammen med nogle turister.

Gennem hele dagen, så vi rigtig mange flotte templer, pagoder og stupaer og en del havde også flotte udsmykninger.

Familiefoto

Aura var også en flittig fotograf med sin Ipad

Ikke alle stupaer står lige mere. Faktisk var der jordskælv i august 2016 og her blev en del pagoder og stupaer ødelagt. De vigtigste er dog allerede genopbygget igen.

Her ses den gamle port til Old Bagan

Dette tempel er det største og flotteste vi så. Det hedder Ananda.

Inde var der 4 store buddhaer i hvert verdenshjørne, lavet i teaktræ og selvfølgelig forgyldt.

Uderfor hver tempel og pagode var der i tonsvis af sælgere. De var en smule irriterende og påtrængende.

Dette er Thatbyinnyu pagoden, som iflg. vores chauffør skulle være den højeste.

Det var blevet tid til frokost og vi fik valget mellem kinesisk eller burmesisk. Vi valgte den burmesiske restaurant og blev slemt skuffet. Aura havde allerede både fået pandekage med nutella og en is, så hun skulle ikke have frokost….det var nok meget heldigt.

Vi valgte at få burmesisk buffet ved bordet. D.v.s. en masse små skåle med noget forskelligt i. Det eneste der var nogenlunde spiseligt, var risen og noget gris i karry. Resten spiste vi stort set ikke. Ikke engang suppen, som vi startede med var til at spise.

Her er vi igen kommet lidt op og fik endnu et flot udsyn.

Vi var også et smut ved floden, som er den vi skal sejle på dagen efter til Mandalay.

Vi spurgte vores chauffør, om han kunne køre os til et sted, hvor vi kunne få en kop kaffe. Ved ikke om han valgte at misforstå os eller hvad der skete. Vi blev i hvert fald sat af ved denne “fabrik” hvor de lavede såkaldte “lakvarer”. Vi blev modtaget af en guide, som spurgte om vi ville have en rundvisning. Vi oplyste dog bare, at det eneste vi ville have, var en kop kaffe. Da det kun var muligt at få en kop te i deres showroom, smuttede vi hurtigt igen og så fandt vores chauffør et skummelt sted, hvor vi kunne få kaffe.

Her så vi denne vogn, som selvfølgelig ikke kan kaldes en hestevogn, da den bliver trukket af køer.

Ved en af pagoderne sad en mand og tegnede. Han lavede hurtigt en tegning til Aura og så måtte han også lige lave en tegning på hendes arm…..hun blev meget glad for sin tatovering.

Vi sluttede dagen af ved et udsigtspunkt, hvor vi skulle se solnedgang sammen med tusindvis af andre…..også munkene.

Aura og Bo brugte noget af ventetiden på en lille boksekamp og da vi havde ventet en halv times tid tog vi et sidste billede og vendte næsen hjemad mod hotellet.

Så vi så ikke solnedgangen helt færdig, men vi havde også været i gang i mange timer.